Husorden

Plejehjemmet Else er en herskabelig ejendom fra 1901 og har i 2005 og 2016 gennemgået en nænsom men gennemgribende ombygning og modernisering, hvor den helt særlige charmerende stil og atmosfære er bibeholdt. Hjemmet ligger på Kystvej i Humlebæk tæt ved vandet med udsigt over Øresund

Beliggenhed og indretning Hvilke aktiviteter er her?

Husorden

Generelt

En ældrebolig kan på mange måder sammenlignes med et miniaturesamfund. Man er fælles om mange ting og mere eller mindre afhængige af andre. Det er derfor naturligt at opstille regler for at skabe et godt klima i boligen.

Vi beder dig huske på, at disse regler er fastsat for at beskytte dig, dine naboer og huset i al almindelighed.

Affald

Affald må kun henkastes eller anbringes i de opstillede affaldscontainere ved skuret. Personligt affald, herunder møbler, som ikke fjernes med den faste dagrenovation, skal beboerne sørge for at få fjernet for egen regning. Der kan laves aftale omkring storskrald.

Brandfare

På grund af brandfare er rygning i sengen ikke tilladt. Levende lys er ligeledes ikke tilladt i boligerne.

Gæster

Gæster sørger selv for opvask efter brug af beboerens egen service. Service, der tilhører Plejehjemmet Else, afleveres efter brug på vognen i stueplan ved køkkenet.

Husdyr

Der må ikke bo husdyr på Plejehjemmet Else, men husdyr er meget velkomne på besøg.

Nøgler

Der udleveres 3 nøgler til hver bolig. Bortkomne nøgler erstattes på beboerens regning.

Rygning

Rygning i fællesarealerne er ikke tilladt. Rygning i egen bolig er tilladt, såfremt beboeren kan ryge uden at være til fare for sig selv eller andre. Beboeren er forpligtet til at leje eller købe en luftrenser, så røgen ikke generer personalet. Døren til boligen skal holdes lukket. Der skal luftes ud 20 minutter før, at beboeren modtager hjælp fra personalet (personalet kan hjælpe med dette). Der må ikke ryges under udførelsen af pleje/omsorg/rengøring i lejligheden.

Skader

Skader på fællesarealer eller fællesinventar udbedres for skadevolders regning.

Støj

Når man benytter musikanlæg, TV eller andre støjende apparater, skal man naturligvis tage hensyn til naboerne. Personalet afgør, om støjniveauet er for højt.

Toilet

Ved toiletbesøg benyttes kun toiletpapir. Der må ikke kastes affald i toiletkummen.

Vinduer

I regn, sne, frost og stormvejr skal alle vinduer holdes lukkede.

Skriv til os

+45 49 19 08 62